Skip to content

Moderne sommerhus med fantastisk vestvendt panoramahavudsigt over Østersøen, nord for Rønne i rolige omgivelser. Huset giver dig de perfekte rammer for en vellykket ferie på Bornholm.

Sommerhus med panoramahavudsigt udlejes til lejere, der vægter ro og kvalitet

Privatejet sommerhus med unik beliggenhed udlejes til, par eller mindre familie, der ønsker at opleve Østersøen fra første parket. Hvis du, som os, elsker at nyde den danske sommer med lyden af bølger i baggrunden, duften af det friske hav og fri udsigt til den blå horisont, så er vores hus noget for dig. Vi tilbyder et sommerhus i første række på solskinsøen Bornholm.

Let adgang
Huset ligger i udkanten af Rønne, så det er let at komme dertil, når du lander på øen med færge eller fly. Huset kan bruges som udgangspunkt for din Bornholmerferie uanset om du har bil ej. Huset ligger tæt på offentlig transport og Rønne tilbyder udlejning af både cykler og biler. Læs mere om området

Område med mange muligheder
Huset ligger for enden af en villavej, så der er total ro på naturgrunden, der mod vest afgrænses af havet. Når du er i huset, vil du opleve, at være i din egen verden, hvor havet spiller en stor rolle. Bevæger du dig væk fra huset i sydlig retning, vil en kort gåtur sikre dig indkøb, restauranter, caféer og anden adspredelse. Går du mod nord møder du skov og flotte sandstrande.

Hygge og udsigt
Når vi selv er i huset, er det terrassen og havudsigten der trækker. Vi tager på ture omkring på øen, men det faste holdepunkt er middagene på terrassen, hvor vi nyder bornholmske råvarer med en god flaske vin. Vi kan sidde timevis, hvor vi nyder maden og det evigt skiftende hav.

Havudsigten byder på klassisk havnemiljø mod syd, hvor man ser færgerne komme og gå og et mylder af lystbåde og fiskekuttere. I havnen kan man se konturerne af de kæmpevindmøller, der senere skal transporteres ud til Østersøens vindfarme. Stik vest ser man et uendeligt hav og mod nord et rev, der bryder bølgerne og hvide sandstrande og skove dukker op.

Egen strand
Er du til en frisk dukkert, så ender grunden som sagt i havet. Fra sommerhuset skal du gå 10-15 meter ned ad en natursti og der møder du bølgen blå. Der er tale om en stenstrand. Ønsker du hvide sandstrande og badeleben, så kan du vælge en af de strande, der ligger i gåafstand af huset. Læs mere om huset

Antal personer

Huset udlejes til par eller mindre familier. Vi sætter selv pris på, god plads, luft og overskuelighed. 60 m2 passer i vores øjne fint til en lille familie.

Indretning

Huset er bygget i 50’erne men er løbende blevet moderniseret. I 2024 har huset fået den sidste omgang. Huset er i tip top stand.

Havudsigt

Huset ligger meget tæt på havet, som kan nydes fra huset og træterrassen. Huset ligger på en naturgrund og der er direkte adgang til havet.

Tæt på alt

Huset ligger i naturen men tæt på byen. Der er let adgang til indkøb, offentlig transport, cafeer, restauranter og specialbutikker.

Egen strand

Lige foran huset finder du stranden. Der er tale om en stenstrand. Du har den stort set for dig selv, da alle områdets nedgange er private.

Køkken

Vi elsker at lave mad. Derfor har vi prioriteret, at huset har et stort og moderne køkken, med alle nødvendige faciliteter.

Badeværelse

Huset er udstyret med et dejligt nyistandsat flisebadeværelse med brusebad.

vaskemaskine

Huset er udstyret med en helt ny vaskemaskinen, der står i badeværelset. Tørrestativet finder du i skuret.

Internet

Vi har installeret lynhurtigt fibernet i huset, så hastigheden er i top. Der er selvfølgelig trådløst netværk. hastigheden er cirka 100/100 Mbit/s

Gasgrill

Vi elsker at grille, derfor har huset en Weber gasgrill. Grillen kan benyttes selv i tørre perioder, hvor der kan være forbud mod brug af åben ild i naturen.

TV

Huset er forsynet med et TV med indbygget streaming. Du kan frit streame fra dine egne tjenester eller direkte fra dine mobile enheder.

aircondition

Huset er forsynet med en Panasonic varmepumpe, der effektivt og billigt kan køle huset ned, hvis sommeren bliver for varm

Parkering

Huset har egen parkeringsplads, med nem adgang, lige foran huset, hvor der er plads til 1 bil.

Forbrug er inkluderet

I 2026 er strøm, varme, vand og gas til grillen inkluderet i prisen.

Back To Top
da_DK